Hvad er healing

Healing er den mest vidunderlige form for behandling man kan få. Healing er en enkel og blid metode til at afstresse krop og sind og genskabe den naturlige tilstand af sundhed, harmoni og balance.
Vi mennesker er først og fremmest energivæsener. Det vil sig at vi består af x antal atomer som har en frekvens/ energi. Vi er alle i besiddelse af et energilegeme, som udfylder vores krop og bredere sig videre ud i form af en aura, og som er det, der bibringer vores fysiske krop dens liv, sundhed og vitalitet. Når energisystemet bryder sammen eller blokeres på en eller anden måde, så vil livskraften holde op med at pulsere i de tilsvarende dele af kroppen, og dette fremkalder en dårlig sundhedstilstand i vores fysiske system.
For mange mennesker er healing et mysterium, en kombination af mystik, religiøs tro og mirakler. Hvis der er noget mystik ved healing, så er det kun, fordi folk ynder at tro det. Der findes logiske forklaringer på det meste. Healing er simpelthen en overførsel af højere frekvenser, dvs. den energi, som ligger til grund for alt liv. For at kunne forstå og acceptere healing, må man have et større verdensbillede end det traditionelle naturvidenskabelige. Endvidere må ens verdensbillede indeholde noget større end det fysiske menneske, dette større kan kaldes Gud, Universet, Sjælen eller lignende. Healing er nemlig evnen til at kanalisere energi fra dette større til klienten. Healeren er redskabet, hvorigennem energien formidles videre, og når energien kommer ind i klientens legemer, er legemerne så intelligent, at energien bruges til at skabe balance, hvor der før var ubalance. Dette kan dog først ske, når klienten på et eller andet plan er klar til denne healing. Healeren kan altså ikke presse noget igennem, som vedkommende ikke er parat til bevidst eller ubevidst.
Healing er en meget betryggende behandlingsform, i de tusinde af år den er blevet praktiseret er der aldrig blevet rapporteret om tilfælde hvor mennesker er blevet fysisk skadede eller er døde som følge af healing. Det er simpelthen ikke muligt med healing, man kan ikke give forkerte medikamenter eller udføre forkerte operationer. Man behøver ikke at fejle noget fysisk for at få healing, men mange blokeringer kan opløses fra det følelse - og tankemæssige plan før det sætter sig som en fysisk sygdom. Healing er også en meget kraftfuld behandling. Mange mennesker undervurderer dens styrke, for mens den finder sted er det eneste de mærker, lidt snurren og varme/kulde i kroppen, samt en meget rolig afslappelse.

HEART FLOW HOUSE | 6740 Bramming - Danmark | Tlf.: 23 11 39 31